Daginstitutionen Lunden
Kære forældre
Vi byder dig velkommen i Lunden.
I Lunden respekterer vi børnene som de individer de er, og prøver at fremme deres sociale indstilling til hinanden. Vi opfordrer børnene til at være hjælpsomme, hensynsfulde og positive overfor andre børn og voksne, det kan blandt andet være ved at snakke på stuerne om hvem der mangler den pågældende dag, så de bliver opmærksomme på hinanden, og på den måde styrkes gruppefællesskabet.
Vi bestræber os på at være opmærksomme på det enkelte barns behov for at skabe tryghed og støtte udvikling.Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse i det omfang, de kan overskue det, for eksempel nå det skal vælge lege og legekammerater, børn kan godt lide udfordringer. Som at modtage beskeder og udføre større eller mindre opgaver. Børnene inddrages en del i små daglige gøremål: selv at tage tøj af og på, dække bord, hente madkasser med mere. Dette er med til at gør dem selvhjulpne, styrke deres selvtillid og give dem mod til at udforske omverdenen.