Traditioner

Fødselsdage

Børns fødselsdag er en stor dag. Vi hjælper gerne med at holde den her i Lunden. Barnet er velkommen til at medbringe frugt eller lignende, -snak med personalet, da der kan være børn der skal tages særlige hensyn til.

 

Forældrekaffe

En eftermiddag om måneden, holder vi forældrekaffe på stuerne. det er en god mulighed for at møde de andre børns forældre og få en snak med personalet på stuen over en kop kaffe. Bedsteforældre er naturligvis også velkommen. 

 

Julemåneden

Hele måneden går med at lave julegaver, synge julesange og lege julelege. De kommende skolebørn går lucia. Vi holder desuden en Klippeklistredag for børn, søskende, forældre og personale. Der vil være mulighed for at købe æbleskiver, alkoholfri gløgg.  

 

Fastelavn

Alle er klædt ud, børn som voksne. Om formiddagen slår vi katten af tønden, hygger, synger og leger. Forinden har vi lavet fastelavnsris, som børnene får med hjem.

 

Afgangssfest for de store

En aften i slutningen af juni har vi afslutnings fest, for de kommende børnehaveklassebørn og alle er klædt fint på. Børn og de voksne på stuen spiser sammen og der bliver holdt en tale for børnene. De får desuden overrakt en rose og et fint diplom. Det er en stor dag for børnene.  

 

Sommerfest 

En fredag før sommerferien holder vi fest for børn, søskende, forældre og personale. Alle medbringer en ret til en fælles buffet.