Skip til hoved indholdet

Forældresamarbejde

Samarbejde, bestyrelse og kontaktforældre.

Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. Her kan I læse lidt mere om, hvordan vi samarbejder med forældre om jeres barn og børnegruppens trivsel, udvikling og læring i børnefællesskabet.

I Lunden anerkender vi, at forældre er en stor ressource. I kender jeres barn bedst, og vi ønsker at vide så meget som muligt omkring jeres barn. På den måde kan vi bedst imødekomme jeres barns behov, og vi har erfaret, at det skaber det bedste grundlag for et stærkt forældresamarbejde.

Sådan samarbejder vi med forældrene

Høje-Taastrup Kommune har valgt at dele sine daginstitutioner op i klynger, som hver består af cirka tre institutioner.

Vi er en del af Klynge C, der udover Lunden også består af daginstitutionerne Bakketoppen og Hallandsparken.

Forældrebestyrelsen sammensættes med repræsentanter fra hele klyngen. Den består af syv forældrerepræsentanter og to suppleanter valgt blandt forældrene.

Valget afholdes i andet kvartal, og man vælges for to år. Man kan vælge at stille op til forældrebestyrelsen, hvis man har tid og lyst.

Kontaktforældrene har som sådan ingen beslutningskompetence. Minimumskompetencerne for kontaktforældregruppen vedrører pædagogiske aktiviteter og børnerelaterede spørgsmål, som alene har reference til børnerelaterede aktiviteter i den enkelte afdeling. Det kan eksempelvis være:

  • Medhjælp/medarrangør ved forældrearrangementer som sommerfest, julefest og lignende.
  • Medhjælp/medarrangør ved temaaftener og etablering af legegrupper.

I Lunden anvender vi AULA, der er et forældreintra-system. Her skriver vi sovetider, madplaner og anden vigtig information. Vi forsøger at lægge billeder op løbende, og her har I ligeledes mulighed for at skrive korte beskeder til personalet, ligesom I kan syge- og raskmelde jeres barn her.

Vi har også en profil på instagram: lundenhtk

Her viser vi gerne billeder af børnene (uden ansigter), så I kan se, hvad vi laver. Og dygtige Camilla fra køkkenet lægger lækre billeder op af dagens måltid.

Følg os gerne - og kommentér meget gerne på de skønne billeder.

Vi arbejder desuden med Rambøll Dialog* - både når vis sprogvurderer børnene, men også som et redskab til den gode samtale om jeres barn.

Børn i vuggestuen sprogvurderes ud fra SprogTrappen**. I vil blive informeret forud for en sprogvurdering, ligesom I vil blive inviteret til en samtale efter hver sprogvurdering.

* Rambøll Dialog - læs eventuelt mere her: Dialog - Hjernen & Hjertet (ramboll.com)

** SprogTrappen - læs eventuelt mere her: Sprogtrappen - Hjernen & Hjertet (ramboll.com)

Lunden afholder forældremøde to gange årligt.  Det er typisk om foråret og  i efteråret.

Derudover inviterer vi til forældremøder og/eller forældresamtaler, når det er relevant. Vi stiller tolk til rådighed efter behov.

Vi ser meget gerne, at I beder om en samtale med personalet, hvis I har behov for at drøfte noget, der vedrører jeres barn, eller den pædagogiske praksis. Samtaler, som omhandler barnets trivsel og udvikling eller eventuelle bekymringer skal ALDRIG foregå i nærheden af egne eller andres børn.

Den pædagogiske leder deltager, hvis det skønnes relevant, eller I specifikt ønsker det, ligesom vi altid kan stille tolk til rådighed. Vi skal bare vide det et par dage i forvejen.

Daginstitution Lunden
Gadehavegårdsvej 1 D
2630 Taastrup

Telefon: 43 35 33 42

Pædagogisk leder: Jannick Woythal
E-mail: jannickwoy@htk.dk

Konstitueret klyngeleder: Lisbet Mathiesen
E-mail: lisbetma@htk.dk

Mandag - torsdag:
Klokken 06.30 - 17.00

Fredag:
Klokken 06.30 - 16.30

Lukkedage